Svaret...
”Et eller
andet sted, så håber jeg at jeg har den største male-oplevelse
til gode,
hvad det så end må blive.
Men jeg har skam haft et par rigtigt gode male-oplevelser.
Også nogle dårlige, men det er jo ikke dem du spørger til.
En rigtig god male-oplevelse var at få lov til at male ”Live”
hos Lauritz.com i Helsingør i forbindelse med en velgørenhedsauktion.
Jeg troede kun at musikere, digtere og foredragsholdere lavede kunst live.
En anden rigtig god male-oplevelse
var i forbindelse med min svigermors 80 års fødselsdag.
Her havde et kvikt hoved i familien medbragt et ikke-alt-for-dyrt lærred
og tilsvarende farver.
Så skulle en flok unger i alderen 2-6 år lave et maleri.
Det blev virkelig pissegrimt
og smidt ud meget kort tid efter at børnene og deres forældre
var gået.
Man skal ikke gemme på noget skidt, bare fordi det er nogle små
unger, der har lavet det.
Det gode bestod i at opleve, at den litteratur,
der påstår, at hvis man blander en masse forskellige farver,
så ender det med at blive en grå-brun masse, er korrekt.”